Download sangen "En fantastisk rejse"

Her på siden kan du downloade sangen "En fantastisk rejse". Sangen blev skrevet i forbindelse med skolens 20 års jubilæum.

Tekst og melodi er skrevet af Jens Dahlgaard. Inspirationen til sangen kom fra elever, lærere, forældre og lokalsamfundet omkring Ørding Friskole. Eleverne fik bl.a. til opgave at give Jens en masse stikord. Stikord som, for dem, beskrev hvordan det er at gå på Ørding Friskole.

Sangen blev præsenteret på selve dagen for jubilæet - lørdag d. 28. maj 2011. Her sang eleverne den for alle de mange fremmødte til skolens åbent hus. Om aftenen blev sangen præsenteret for forældrene til den store jubilæumsfest.

Det har været en utrolig spændende proces og vi er rigtig stolte af resultatet.

1) Vil du afspille "En fantastisk rejse"? Klik her.

2) Vil du downloade og gemme "En fantastisk rejse"? Klik her.

(Højreklik på linket og vælg "Gem destination som")

 

Vi anbefaler (hvis man vil høre sangen via computer), at man bruger Windows Media Player.

----------------------------------------------------

En fantastisk rejse

(Tekst & Melodi: Jens Dahlgaard)

 

Kom med mig jeg har noget jeg vil vise dig

Et herligt sted og jeg vil ha´ at du skal med

Din fantasi jeg har nøglen lad os slippe den fri

I fællesskab flyttes alt fra jeg til vi

 

Ta´ med mig på en fantastisk rejse

Livets flag skal vi to sammen hejse

Ta´ musikken og naturen med

Pak din taske for nu ta´r vi af sted

 

Min bedste ven nu kan vi ses igen og igen

Et sammenhold som flytter alt til dur fra mol

Så stærk og fri med alle ting vi to kan li´

Som bold og bord den stemning gør mig kæmpe stor

 

Ta´ med mig på en fantastisk rejse

Livets flag skal vi to sammen hejse

Ta´ musikken og naturen med

Pak din taske for nu ta´r vi af sted

 

Min kammerat for dig vil jeg altid være parat

Med sjov og leg kan alle komme tæt på mig

Kom med mig jeg har noget jeg vil vise dig

Et enkelt sted jeg får alt jeg skal ha´ med

 

Ta´ med mig på en fantastisk rejse

Livets flag skal vi to sammen hejse

Ta´ musikken og naturen med

Pak din taske for nu ta´r vi af sted

 

Ta´ med mig på en fantastisk rejse

Livets flag skal vi to sammen hejse

Ta´ musikken og naturen med

Pak din taske for nu ta´r vi af sted