Kostpolitik på Ørding Friskole pr. 24/10-2011
Ørding Friskole har naturligvis en kostpolitik. Vi ønsker at give skolens elever gode kostvaner. Vaner som fremmer sundheden og indlæringen.
På skolen har vi følgende retningslinier mht. kosten:
1) Fødselsdage
Det er naturligvis hyggeligt at medbringe en lille ting til klassen eller til hele skolen, når man har fødselsdag. Vi opfordrer dog til, at man medbringer små ting. Dette kunne fx være frugt, en flødebolle eller en slikkepind. Vi ser helst ikke, at eleverne medbringer store is, store kager og slikposer.
2) Madpakken
Det er ikke tilladt at medbringe sodavand eller slik i madpakken. Vi opfordrer ligeledes til, at man begrænser medbringelsen af müslibarer, chokoladebarer, mælkesnitter og andet.
3) Onsdagsmad
Vi tilstræber at lave sundt, groft og varieret mad hver onsdag middag, hvor eleverne har mulighed for at købe mad på skolen. Husk at tilmeldingsformularen kan hentes på skolens hjemmeside.
4) Fredagsmad
Hver fredag kan eleverne købe pølsehorn, pizzasnegle med mere på skolen. Vi tilstræber at lave dette af grove og sunde ingredienser. Maden bestilles og betales på dagen.
5) Frugt
Eleverne kan hver dag købe frisk frugt på skolen.
5) Andre ting
Når der er arrangementer på skolen, tilstræber vi at lave den mad der serveres af grove og sunde råvarer.
6) Slik udenfor skoletiden
Der må ikke købes slik og andet sødt hos købmanden efter skoletid, for derefter at bringe det tilbage til skolen.
P.S.: Vi har en dygtig køkkenchef, så tag det roligt… Det smager godt!