Mobbeplan for Ørding Friskole

Fakta:

Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 80 børn og tilhørende børnehave og SFO.

Giv børnene ret

til at lege og lære

at drømme og forme,

leve og være.

Kun der hvor børn

kan føle sig trygge,

gror det, de gamle

kaldte for lykke.

Carl Scharnberg

På Ørding friskole vægtes tryghed i hverdagen som basis for at kunne lege, lære og være

Kommentarer fra 2.klasse:

”Mobning er når man kalder nogen øgenavne og når man slår”

”Mobning er dårligt fordi man bliver meget ked af det”

”Man gider heller ikke i skole når man bliver mobbet”

”Man kunne måskè lave en antimobbeplan”

”Man kunne have en mobbe-professor på skolen

Grundlag for handleplan er følgende definition:

”Mobning kan defineres som en eller flere personers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person er tvunget til at være”.

Mobning strider i den grad mod barnets tarv og trivsel.

Derfor gør vi på Ørding Friskole meget for at forebygge mobning.

Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn, der forsøger at tilgodese det hele menneske med hoved, hænder og hjerte i den daglige undervisning, som et af grundlagene for bedre at kunne respektere sig selv og dermed også fællesskabet.

Det gør skolen:

·        Synlige og nærværende voksne, der både holder af og stiller krav

·        skolebestyrelsen opfordres til i ugebrevet at informere forældrene om, at mobning også er et forældreansvar

·        ”Mobbeplan” (definition, handleplan m.m.) udsendes i ugebrevet og lægges på skolens hjemmeside

·        på første forældremøde i klasserne drøfter man mobning

·        emnet mobning indgår hvert år i arbejdet på alle klassetrin

Det gør klasserne:

·        mobbedefinitionen forklares

·        der lægges vægt på, at eleverne er fortrolige med grænsen mellem drilleri og mobning

·        på klassen arbejdes med, at det er et fælles ansvar at undgå mobning

·        eventuelle problemer vedr. mobning af den enkelte elev tages op i forbindelse med elevsamtaler og skole/hjem samtaler

Det gør eleverne:

·        eleverne skal kende mobbedefinitionen

·        eleverne skal trygt kunne henvende sig til klasselærer eller en af klassens andre lærere om et mobbeproblem, der så skal bearbejdes

·        personlig samtale mellem klasselærer og elev

·        opfølgning – klasselærer og elev aftaler hvornår de igen skal snakke om mobbeproblemet

·        fælles oplevelser i form af ture, teater og daglig morgensamling.

·        ugentlig fællestime for hele skolen

·        et aktivt forældresamarbejde

·        7 ugentlige emnetimer ofte på tværs af årgange

·        Klasseregler og samværsregler

·        Føl-ordning

·        Klasselærertid med fokus på klassesammenhold, trivsel og tryghed.

·        Læreren tager løbende børns trivsel op på lærermøder

·        En skoledag om året hvor vi gør f.eks: en ”rosedag”, en gøre-ting omvendt-dag, en kælketur, en udklædningsdag…….

·        Vi værdsætter dialogen med og imellem børn og dialogen i det hele taget ! 

·        Enkelte elever har kontrakter med vi voksne, der fx kan handle om at opføre sig bedre i fællesskabet

·        nul-tolerance overfor mobning, herunder digital mobning bl.a. sms og chat. Der reageres i situationen eller så hurtigt derefter som muligt

·        en sag om mobning undersøges nøje med henblik på nøjagtig fastslåelse af hændelsesforløb, motiv og implicerede parter for at undgå uretfærdige reaktioner

·        der lægges vægt på, at eleverne er fortrolige med grænsen mellem drilleri og mobning

·        der lægges vægt på, at eleverne så vidt muligt selv løser deres konflikter

·        ofre for mobning gives opmærksomhed frem for mobberne

·        ofre for mobning hjælpes til at beskue sagen objektivt, samt søges givet redskaber til at hjælpe sig selv ud af situationen

·        ved systematisk mobning tages problemet op med alle implicerede parter

·        problemet søges løst uden ”ansigtstab” hos nogen af parterne

Arbejdsgang når mobbeproblemer opstår

Klasselæreren:

·        taler med den elev, der muligvis bliver mobbet

·        i nogle tilfælde drøftes problemet med hele klassen

·        de implicerede forældre orienteres

Klasselæreren er koordinerende i forhold til viderebearbejdning af mobningsproblemer.

Det gør forældrene:

·        henvender sig til klasselæreren

·        henvender sig til skolelederen hvis emnet ønskes drøftet generelt kan henvendelsen også finde sted til:

·        skolebestyrelsen

·        forældrerådet

·        indlæg i ugebrevet (hjemmesiden på sigt)

Klassens lærere inddrages.

Ledelsen inddrages.

I enkelte tilfælde rækker ovenstående ikke og der er brug for en yderligere konsekvens, hvilket vil være individuelt i hvert

enkelt tilfælde:

·        tænkepause i form af fratagelse af legemuligheder i frikvarter

·        tænkepause i form af eftersidning

·        hjemsendelse

I yderste konsekvens kan samarbejdet ophøre.

Udarbejdet 2008 af Ørding friskole.