Skolenyt - Uge 50
Dagligdagen
I denne uge er vi desværre blevet ramt af sygdom. Rigtig mange børn har været syge, i nogle tilfælde over halvdelen af klassen! Det er helt underligt med så få børn på skolen! Rigtig mange af forældrene er gode til at give besked ved sygdom, hvilket er rigtig vigtigt. Den bedste måde er enten at ringe til skolen eller at sende kontaktlæreren en sms.
Det er rigtig ærgerligt med så mange syge, for bh.1. årgang og 4. årgang har været i biografen. Det var et rigtig godt tilbud om skolebio fra vores biografforening i Nykøbing, vi har taget imod. Desuden har der været SFO julefrokost, som også var ramt af stort frafald.
Ørding Friskoles SFO på TV! I onsdags havde Sonja fra SFO ringet til TV Midtvest, der gerne ville komme og lave et indslag om SFO´ens udetur. Indslaget blev sendt onsdag aften kl 19.30. Fik man det ikke set kan det opleves på internettet på adressen. www.tvmidtvest.dk/nettv og så skal man klikke på ”MidtVest rundt”. Folkebladet var sørme også mødt op, hvilket kan læses i torsdagsudgaven af folkebladet. Også her var der bare en små ti børn afsted, i stedet for de 25, der ellers kunne være… Godt initiativ af SFO!!!
I fredags havde vi en rigtig god bedsteforældredag. Der var et godt fremmøde, og stemningen var god med sang og musik og endda dans! Billeder kan ses på skolens hjemmeside.
Onsdagsmad
Pga sygdom har mange børn ikke fået afleveret bestillinger til efter jul! Fortvivl ikke, men aflever sedlen selvom det er for sent, så skal barnet nok komme på listen alligevel.I næste uge er sidste skoledag inden juleferien en onsdag. Vi flytter derfor onsdagsmaden fra onsdag til tirsdag. Dvs, er der mad bestilt, serveres det tirsdag i stedet for onsdag. HUSK MADPAKKEN ONSDAG!!!
Juleafslutning
Onsdag d. 22. december er dagen for ”Den Store Juleafslutning”! På denne dag rundes året af, med at vi starter dagen med en morgensang, hvor vi synger nogle af julens sange. Vi får afsluttet vores julehistorier. Man får ryddet op i klasserne, og pillet julepynt ned på skolen. Der bliver julehygget i klasserne med slik (hvert barn må tage slik med for max 20 kr samt højst en halv liter sodavand eller juice). Klokken 11.30 er der julegudstjeneste i kirken, og alle er meget velkomne til at deltage, både forældre og skolekredsmedlemmer eller bedsteforældre. Det er hyggeligt når hele kirken er fyldt med børn, der spændt glæder sig til jul. Når gudstjenesten er slut er det juleferie!
SFO
Natasja kommer tilbage til SFO efter barsel d. 10. januar, og det fejres ved at holde forældrekaffe mellem kl. 13 til 16.30.
Efter nytår træder skolens nye skema i kraft, og det bevirker, at SFO udeture fremover bliver torsdage i stedet for onsdage. Husk varmt tøj!! Desuden skal de børn, der bruger morgenpasningen, afleveres i børnehaven, hvorfra de så vil komme ind på skolen til morgensang. Om eftermiddagen kører alt som normalt. Er man i tvivl, så spørg i SFO.
Sygemelding
Efter nytår er der en ny måde at sygemelde på. Vi har en mobiltelefon liggende KUN til det formål. Dvs. at man bedst sygemelder sit barn ved at sende en sms til nr. 29677909. Husk at skrive barnets navn og klasse. Hvis man vil tale med en lærer, skal man fortsat bruge skolens normale tlf.nr. For nemheds skyld, så kod dette nr. ind i mobilen med det samme…
Skema
Det nye skoleskema træder i kraft umiddelbart efter juleferien. Alle børnene får i næste uge et nyt skema med hjem. Hvis man alligevel mangler skemaet, kan det ses på hjemmesiden efter d. 22. december.
Kalender
22.december: Sidste skoledag før jul. Kom i kirke med dit barn kl. 11.30.
Juleferie for skole & SFO.
3.januar: Første skoledag efter nytår.
10. januar: Forældrekaffe i SFO mellem kl. 13 til 16.30
21. januar: Hovedrengøring 2. fra kl. 16 til 21.
Rengøring resten af den nuværende plan
Uge 50
Ann & Poul
Marlene & Torben
Charlotte & Mikael
Kirsten & Niels
Uge 51
Cecilie & Bjarke
Pille & Preben
Dorte & Søren
Lone & Tommy
Uge 1
Heidi & Poul
Sheila & Thomas
Lone & Kåre
Inger & Tom
Uge 2
Oksana & Vitaliu
Vivi & Hans Jørgen
Malene & Frank
Louise & Henrik
Uge 3
HOVEDRENGØRING
Uge 4
Lene & Ole
Tanja & Bjarne
Pia & Johnny
Hanne Lisbeth & John
Dette bliver sidste skolenyt for i år, så rigtig god jul og godt nytår til ALLE!
Bjarke