Skolenyt - Uge 1

Dagligdagen

Godt Nytår! Det har på alle måder været en tiltrængt juleferie for både børn og voksne. Børnene er fyldt med fortællelyst om julen og nytåret, og de voksne har da også nogle oplevelser at byde ind med. Nu er det nye år gået i gang, og det nye skema har stået sin prøve. Jeg håber alle har modtaget et eksemplar, ellers kan det ses på hjemmesiden.

Nu er både Hanne og Kristine gået på barsel, og Sonja i SFO har været uheldig og har brækket hånden, så der er nok, der mangler! Heldigvis har Morten Aagaard, en ung vikar, klaret opgaven med bravour i SFO. Men ugens udetur blev desværre aflyst

Skolen er blevet foræret nogle brugte borde og sofaer, samt en hel del konferenceborde. Det åbner for en mulighed for at indrette aulaen på en ny måde, og derfor har vi valgt at rive det lille gule hus i aulaen ned, for at give plads til noget nyt møblement. Hvordan det endeligt kommer til at stå, finder vi ud af efterhånden. Tak til alle, der har hjulpet med at få transporteret møblerne hertil fra Sjælland.

I næste uge starter en praktikant på Ørding Friskole. Jytte Frederiksen har spurgt, om Kamiran kan være praktikant to dage om ugen. Kamiran er en ung mand fra Syrien, og er ved at lære dansk, og derfor er det en god ting, at komme ud og prøve det i virkeligheden. Kamiran har tidligere studeret engelsk i Syrien, og virker i det hele taget til at være en imødekommende og venlig person. Det bliver spændende for børnene at høre om livet i en hel anden verden, end den danske. Kamiran er i praktik i foreløbig tre måneder.

 

TILLYKKE
Mandag d. 3. januar fødte Hanne en velskabt lille søn, der vist skal hedde Ben. Vi siger tillykke til den efterhånden store familie, og håber Lille Ben og Hanne kommer forbi, så vi kan se vidunderet. Stort Tillykke skal I have!

 

Hovedrengøring
Fredag d. 21. er der hovedrengøring på Ørding Friskole. Det er hovedrengøring II,, der løber af stabelen. Planen for holdene medsendes dette skolenyt. Nogle familier på planen er jo stoppet, men disse ændringer reguleres der for på dagen.

 

SFO
Natasja kommer tilbage til SFO efter barsel d. 10. januar, og det fejres ved at holde forældrekaffe mellem kl. 13 til 16.30.

I samme åndedrag har Natasja også sagt op pr 1. februar, idet hun har fået et fuldtidsarbejde. Vi ønsker Natasja tillykke med det nye arbejde. Det er dog ærgerligt at hun ikke skal være hos os mere, men sådan er det!

 

Sygemelding

Efter nytår er der en ny måde at sygemelde på. Vi har en mobiltelefon liggende KUN til det formål. Dvs. at man bedst sygemelder sit barn ved at sende en sms til nr. 29677909. Husk at skrive barnets navn og klasse. Hvis man vil tale med en lærer, skal man fortsat bruge skolens normale tlf.nr. For nemheds skyld, så kod dette nr. ind i mobilen med det samme…

 

Kalender

3.januar: Første skoledag efter nytår.

10. januar: Forældrekaffe i SFO mellem kl. 13 til 16.30

12. januar: Bestyrelsesmøde kl 19.

13. januar: Indskrivningsoplysningsmøde for nye forældre kl. 16.

17. januar: Donau Swing optræder med musik for alle børnene på Ørding Friskole kl 11

21. januar: Hovedrengøring 2. fra kl. 16 til 21.

 

 

Rengøring

 

Uge 1

Heidi & Poul

Sheila & Thomas

Lone & Kåre

Inger & Tom

Uge 2

Oksana & Vitaliu

Vivi & Hans Jørgen

Malene & Frank

Louise & Henrik

Uge 3

HOVEDRENGØRING

Uge 4

Lene & Ole

Tanja & Bjarne

Pia & Johnny

Hanne Lisbeth & John

 

God weekend

 

Bjarke