Skolenyt - Uge 39

 

Rejsning på kontoret

 

Så fik jeg mit nye hæve-sænke-bord på kontoret. Dejligt! Jeg kan nu rejse mig, når jeg bliver træt af at sidde ned…

Så blev uge 38 kørt over og vi ramte weekenden. En super uge på skolen er forbi. En uge som bl.a. bød på en tur for 5. klasse. De var til idrætsdag på Skyum Idrætsefterskole og havde en fantastisk oplevelse. Faktisk havde de kun 25 minutters pause ud af en dag på 5 timer. Der blev med andre ord lavet noget.

Torsdag var hele skolen på Skarregaard og på besøg på Moler Museet. En rigtig dejlig dag og vi havde i den grad vejret med os. Endnu engang var det en fornøjelse at have eleverne med ud af huset. Det er de bare dygtige til!

Fredag havde vi besøg af Bjarkes dejlige unger. Det var en stor fornøjelse igen at møde Astrid, Anton og Alberte. De andre elever nød det. Vi siger desuden tak for brød og chokolade ;o)

Jeg vil ønske alle en dejlig og solskinsfyldt weekend.

 

Jens

 

 

Malerier på skolen

 

Ørding Friskole er kommet med i en ordning fra Skolekunstforeningen. Det betyder, at der kommer 6 udstillinger af forskellige kunstnere på skolen i løbet af skoleåret. Tjek skolens vægge. I disse dage er det 8 oliemalerier af Benedikte Fyrst.

 

Malene

 

 

Morderens/Moderens navn

 

Forældrene på Ørding Friskole afleverer i disse dage sedler, hvor de bedes opdatere diverse informationer. En forælder har gjort os opmærksomme på, at ”Moderens navn” er skrevet som ”Morderens navn”…. Ha ha ha ha…. Vi beklager fejlen og kan i øvrigt fortælle, at der stadig mangles 13 stk. retur, så de der endnu ikke har afleveret, bedes lige få det gjort snarest.

 

Personalet

 

  

SFO – Efterårsferien

 

Husk at melde tilbage til skolens SFO senest d. 30. september, hvis man ønsker at benytte SFO´en i efterårsferien.

 

Margit

 

 

Rulleskøjter

 

Så er det igen blevet populært at medbringe rulleskøjter mm. på skolen. Det er en fin aktivitet i frikvarteret. Dog bedes eleverne også have cykelhjelm med. Vi takker.

 

Gårdvagten

 

 

Motionsdag inkl. halvmarathon (opdatering)

 

I forbindelse med skolens motionsdag fredag d. 14. oktober, bliver det også muligt at løbe en halvmarathon. Der kommer flere informationer senere, men har man lyst til at løbe eller cykle med om formiddagen, kan man altså også løbe denne distance. Der vil i øvrigt være en masse andre muligheder og distancer, så sæt kryds i kalenderen den formiddag.

 

Dagen starter kl. 07.30 og slutter kl. 11.30. Selve løbet er fra kl. 08.15 – 10.30. Efter løbet serveres der grovboller og kakao til alle deltagerne.

 

Jens

 

 

De faste beskeder

 

- Kontoret på Ørding Friskole er lukket hver torsdag.

- Beskeder til Skolenyt skal afleveres senest onsdag.

- Sygemelding af elever sker om morgenen via sms på følgende nummer: 29 67 79 09.

 

 

Kalender

 

10. oktober: 5. klasse tager til Karby og deltager i skoleskydning kl. 19.00

14. oktober: Motionsdag

3. november: Teater på Limfjordsteatret (2. klasse).

5. november: Arbejdsdag kl. 09.00 – 15.00.

11. november: Friskolefest.

 

  

Rengøring

 

Uge 39

Charlotte & Mikael

Pille & Preben

Kirsten & Niels

Lone & Tommy

 

Uge 40

Dorte & Søren

Janneke & Søren

Heidi & Poul

Susanne & Normann

 

Uge 41

Heidi & Carsten

Lisbeth & Lars

Lone & Kåre

Susanne & Erik

 

 

Glædelig solskin.

 

Jens

(Fossiljæger)