Skolenyt - Uge 4

Dagligdagen

På Ørding Friskole er der hver dag morgensamling med sange, Fadervor, beskeder og navneopråb til protokollen. Er vi her alle sammen? Det er en fælles oplevelse og en fælles start på dagen, der giver et godt afsæt for børn og voksne til den videre dag. De store børn tysser lidt på de mindste, der i nogle tilfælde, godt kan være lidt urolige. Det var de store børn også selv i den alder. Nogle forældre kigger ind, nogle synger med, andre står på gangen og følger med. Der synges om årstiderne, højtiderne, historien, salmer, børnesange, popsange, hjemmelavede sange, vrøvlesange ja, alle slags sange. Dér hører mange børn alle de gode, gamle sange for første gang, og dér lægges det første kim til en fælles kultur, til et fælles ståsted, hvorfra børnenes verden skal vokse i alle tænkelige og utænkelige retninger. Mange børn, der har gået på Ørding Friskole, nævner morgensangen som en ting, der med tiden, bliver noget de savner og tænker tilbage på med gode og varme tanker, som noget trygt. En sikker havn i fortidens gyldne lys. Det er netop det, Ørding Friskole er: En sikker havn, hvori skuden rigges til, kalfatres; Hvorfra der så sejles af sted på langfart, ud over de skummende, solbeskinnede bølger, mod drømmenes lysende syn: Fremtidens Verden; Børnenes Liv.

 

Reception

Alle indbydes til reception på Ørding Friskole d. 1.februar 2011 kl. 16.00 til 18.00 i anledning af Bjarkes afgang og Jens` tiltræden som skoleleder på Ørding Friskole. 

Vel Mødt! Bestyrelsen

 

P-fagsuge 5

Planen er som følger: Alle dage, på nær tirsdag, er der P-fag, og det foregår fra det første store frikvarter, til kl. 12.40. De to første lektioner er der almindelig undervisning i klasserne, SÅ SKOLETASKER SKAL MEDBRINGES. Tirsdag bliver klassedag, hvor det primært er klasselærerne, der varetager undervisningen. Næsten alle børn har afleveret P-fagssedler, og fordelingen præsenteres mandag for børnene. Det bliver en god uge!

 

Hovedrengøring

Sidste fredag var der hovedrengøring, og nøøøøj, hvor der blev gået til den. Overalt blev der støvet af og vasket og støvsuget og snakket og ølpauset og børnene legede og maden blev lavet med kartofler, der blev skrællede og sovs til det hele. Wuuupti, og så var det hele forbi, endda før tid! Godt arbejde! Det er en fornøjelse at være med til.

 

OBS Sygemelding OBS

Efter nytår er der en ny måde at sygemelde på. Vi har en mobiltelefon liggende KUN til det formål. Dvs. at man bedst sygemelder sit barn ved at sende en sms til nr. 29677909. Husk at skrive barnets navn og klasse. Hvis man vil tale med en lærer, skal man fortsat bruge skolens normale tlf.nr.97766102. For nemheds skyld, så kod disse nr. ind i mobilen med det samme…

 

Efterlysning

Bente efterlyser alle typer garnrester til dukkeværkstedet i P-fagsugen. Hvis der er nogle, der har en posefuld liggende, så tager vi imod med kyshånd! Det er lige meget om det er uld, bomuld eller syntetisk materiale.

 

Ændring

Pga. receptionen er Naturklubben i Ljørslev flyttet til tirsdag d. 8. februar, samme tid og sted.

 

Kalender.

31.januar: Kaffe i SFO og farvel til Natasja.

1. februar: Reception for ny og gammel skoleleder på ØF kl. 16 til 18.

9.februar: Bh og 1. årgang til teater i Sundby kl 10.

10.februar: 4. til 6. årgang til teater i Skallerup kl 10.

Uge 7: Vinterferie!!

23. februar: 5. og 6. årgang til teater i Limfjordsteateret.

 

Rengøring

 

Uge 4

Lene & Ole

Tanja & Bjarne

Pia & Johnny

Hanne Lisbeth & John

Uge 5

Anika & Kent

Dennis & Sharon

Lene & Svend

Julie & Ulf

Uge 6

Mona Lisa & Benny

Berit & Ib

Cecilie & Bjarke

Verner & Ea

 

God weekend

Og god skole J

 

Bjarke